Print Læs højt
Søg Menu
Luk

Hvis du læse en hel uddannelse i udlandet, men skal på fuld meritgivende udveksling eller ulønnet praktik i Danmark, kan du søge kontantrabat

Du kan ikke få kontantrabat til:

  • almindelige billetter eller klippekort (heller ikke elektroniske)
  • upersonligt rejsekort
  • billetter købt i andre lande
  • lønnet praktik
  • ikke meritgivende udvekslingsophold

Kontantrabat bliver udbetalt bagudrettet, når rejseperioden er slut. Vi kan kun tildele kontantrabat for minimum 30 dage.

Sådan søger du

Når din rejseperiode er slut, skal du udfylde og sende skemaet Ansøgning om kontantrabat, når du studerer i udlandet og bor i Danmark.

Vedlæg dokumentation for din transport:

  • Hvis du har et fysisk periodekort: kopi af dit stamkort, og de originale værdiindlæg (den del af dit periodekort med perioden på). Det må kun sendes som almindelig post
  • Hvis du har periodekort på din telefon: et skærmdump af periodekortet fra din telefon samt en kopi af den kvitteringsmail, du modtog fra DSB, da du købte kortet
  • Hvis du har personligt rejsekort: kopi af dine rejser i perioden fra www.rejsekort.dk

Vedlæg dokumentation for din udveksling/praktik med:

  • dit navn 
  • uddannelsesretning og –grad
  • start- og slutdato for din i udveksling/praktik (dd-mm-åå)

Skal du på udveksling, skal dokumentationen vise:

  • at du modtaget fuld merit og ikke bliver forsinket i uddannelsen på grund af din udveksling
  • underskrift fra dit uddannelsessted

Skal du i praktik, skal dokumentationen vise:

  • at du ikke modtager løn, vederlag, tilskud eller anden økonomisk kompensation under praktikken
  • underskrift fra dit praktiksted

Du skal sende din ansøgning og dokumentation til udlandsenheden i Styrelsen for Videregående Uddannelser – se kontaktdata på su.dk her.

Tidsfrist

For at få kontantrabat fra din udveksling/ulønnede praktik starter, skal du søge senest 14 dage før. Søger du senere, kan du først få kontaktrabat fra 14 dage efter, vi har modtaget din ansøgning.