Print Læs højt
Søg Menu
Luk

Du kan få Ungdomskort, hvis du er 16-19 år

Alle, der er 16-19 år og har bopæl i Danmark, kan få Ungdomskort. Ungdomskort giver dig rabat på offentlig transport.

Går du på en ungdomsuddannelse, der er godkendt til Ungdomskort, er det billigere for dig at købe Ungdomskort til ungdomsuddannelser. Med dette Ungdomskort får du desuden fri rejseret mellem din bopæl og dit uddannelsessted.

Se priser for Ungdomskort

Sådan køber du Ungdomskort til 16-19 årige

Ønsker du at købe et Ungdomskort til 16-19 årige, kan du gå direkte til trafikselskabernes selvbetjeningssystem Mit Ungdomskort (trin 2), hvor du skal bestille og betale dit Ungdomskort.

Du får kortet tilsendt med posten cirka 14 dage efter, du har bestilt det. Nogle trafikselskaber udbyder også Ungdomskort som app.

Ungdomskort til 16-19 årige dækker det takstområde/zonegruppe, du bor i. Ungdomskort giver dig også mulighed for at rejse i rundt i Danmark til nedsat pris. Ungdomskortet fungerer som et periodekort, som du skal vise til buschauffører, når du stiger på bussen og til kontrollører i tog og metro.

Fordele ved Ungdomskort

  • Du kan rejse ubegrænset i hele det takstområde/zonegruppe du bor i.
  • Du kan rejse i andre takstområder/zonegrupper til børne- eller ungetakst.
  • Rejs på tværs af takstområder/zonegrupper med bus til børnetakst.
  • Du kan rejse på tværs af takstområder/zonegrupper med tog og få rabat på togbilletter i hele landet (hos DSB og Arriva).
  • Du kan få rabat på rejser på tværs af landet med fjernbusserne.

Takstområder/zonegrupper

dette interaktive kort kan du blandt andet indtaste din bopælsadresse og se det takstområde/zonegruppe, hvor Ungdomskortet giver dig ret til ubegrænset rejse. 

Kontakt dit trafikselskab, hvis du har spørgsmål til takstområder/zonegrupper.