Print Læs højt

09. juni 2023 kl. 10:30

Problemer med telefonerne

Der er lige nu problemer med vores telefoner. Vi fjerner boksen her, når de fungerer som normalt.

Søg Menu
Luk

Der er forskellige priser (egenbetaling) og satser for transportrabat 

Se priser og satser for 2023 her:

Ungdomskort 2023

Ungdomskort udstedes for en periode på mindst 30 dage. Du kan altså ikke få et Ungdomskort med kortere gyldighed.

Prisen/egenbetalingen for Ungdomskort afhænger af din situation:

Du er 16-19 år og uden for uddannelse

Pris: 21,41 kr. pr. gyldighedsdag.

Priseksempel: 30 dage (30 * 21,41) = 642,30 kr.


Du er elev på en ungdomsuddannelse

Pris: 13,51 kr. pr. gyldighedsdag.

Priseksempel: 30 dage (30 * 13,51) = 405,30 kr.


Du går på en videregående uddannelse, der er startet den 1. juli 2016 eller senere

• Hvis normalprisen for et periodekort er højst 2.409,90 kr., skal du betale 21,41 kr. pr. gyldighedsdag.
Priseksempel: 30 dage (30 * 21,41) = 642,30 kr.
• Hvis normalprisen for et periodekort er over 2.409,90 kr., skal du betale 642,30 kr. pr. 30 dage + halvdelen af det, der overstiger de 2.409,90 kr. pr. 30 dage.
Sådan regner du prisen ud: Træk 2.409,90 kr. fra periodekortets normalpris. Halvdelen af dette beløb lægger du 642,30 kr. til = prisen for dit Ungdomskort.
Priseksempel 30 dage: normalprisen er 4.695 kr. Fratrukket de 2.409,90 kr = 2.285,10 kr. Halvdelen af dette (2.285,10 /2 = 1.174,20) + 642,30 = 1.784,85 kr. pr. 30 dage
• Hvis du bor i en af disse kommuner, skal du betale 21,41 kr. pr. gyldighedsdag.
Priseksempel: 30 dage (30 * 21,41) = 642,3 kr.

Du går på en videregående uddannelse, der er startet før 1. juli 2016

Pris: 21,41 kr. pr. gyldighedsdag.

Priseksempel: 30 dage (30 * 21,41) = 642,30 kr.

 

Find normalprisen for et periodekort

Tjek rejseplanen.dk eller Rejseplanen App for at finde normalprisen på et periodekort til din rejsestrækning. Du skal indtaste din fra- og til-station. Du finder herefter normalprisen på fanebladet "Prisinfo og køb billet" under "Pendlerkort".

Kilometersats 2023

Satsen, du kan få i kilometerpenge, er 1,14 kr. pr. km pr. rejsedag i 2023.  Læs mere om kilometerpenge.

Færgerabat 2023

Er du berettiget til færgerabat, er prisen/din egenbetaling 23,53 kroner om dagen (30 dage = 705,90 kroner i 2023.

Fleksibel ordning 2023

Er du berettiget til fleksibel ordning, er prisen/din egenbetaling 23,53 kroner pr. dag i 2023.

Kontantrabat 2023

Er du berettiget til kontantrabat, beregner vi din egenbetaling for hele perioden med rabat, uanset antallet af rejsedage.

Egenbetalingen afhænger af din situation:

Du er elev på en ungdomsuddannelse

Pris: 13,51 kr. pr. dag.

Priseksempel: periode på 30 dage (30 * 13,51) = 405,30 kr.

Priseksempel: periode på 19 dage (19*13,51) = 256,69 kr.

Du går på en videregående uddannelse, der er startet den 1. juli 2016 eller senere

• Hvis normalprisen for et periodekort på 30 dage er højst 2.409,90 kr., skal du betale 21,41 kr. pr. dag i perioden.
Eksempel 30 dage (30 * 21,41) = 642,30 kr. i egenbetaling
Eksempel 15 dage (15*21,41) = 321,15 kr. i egenbetaling
• Hvis normalprisen for et periodekort på 30 dage er over 2.409,90 kr. (maksimalt 80,33 kr. pr. dag), skal du betale 21,41 kr. pr. dag + halvdelen af det, der overstiger de 80,33 kr. pr. dag i perioden.
Eksempel 30 dage: din udgift er 4.698 kr., dvs. (4.698/30) = 156,60 pr. dag. Fratrukket de 80,33 kr. pr. dag (156,60 – 80,33) = 76,27 kr. pr. dag kr. Halvdelen af dette (76,27 /2 = 38,10) + 21,41 = 59,50 kr. pr. dag, dvs. (59,50*30) = 1785 kr. pr. 30 dage.
Eksempel 17 dage: din udgift er 1.564 kr., dvs. (1.564/17) = 92 kr. pr. dag. Fratrukket 80,33 kr. pr. dag (92-80,33 = 11,67) = 11,67 kr. pr. dag. Halvdelen af dette (11,67/2 = 5,83) + 21,41 = 27,24 kr. pr. dag, dvs. (27,24*17) = 463,10 kr. for 17 dage.
• Hvis du bor i en af disse kommuner skal du betale 21,41kr. pr. dag i perioden.
Priseksempel: 30 dage (30 * 21,41) = 642,30 kr.

Find normalprisen for et periodekort

Tjek rejseplanen.dk eller Rejseplanen App for at finde normalprisen på et periodekort til din rejsestrækning. Du skal indtaste din fra- og til-station. Du finder herefter normalprisen på fanebladet "Prisinfo og køb billet" under "Pendlerkort".