Sådan søger du Ungdomskort

Søg om godkendelse i trin 1 - køb i trin 2 hos trafikselskaberne

Først skal du godkendes til et Ungdomskort i trin 1 - log ind i godkendelsessystemet med dit MitID fra forsiden her.

Om MitID

Det kan tage lidt tid at få et MitID. Vi anbefaler derfor, at du går i gang i god tid. Se, hvordan du får MitID her.

Oplever du problemer med MitID, Se Digitaliseringsstyrelsens hjælpeunivers for MitID her.

Når du er godkendt

Når du er godkendt, skal du videre til trafikselskabernes selvbetjeningssystem Mit Ungdomskort (trin 2), hvor du skal bestille og betale dit Ungdomskort. Du får kortet tilsendt med posten cirka 14 dage efter, du har bestilt det. Nogle trafikselsskaber tilbyder også Ungdomskort som app.

Se mere om tidsfrister.

Er du 16-19 år, og går du ikke på en godkendt ungdoms- eller videregående uddannelse - læs mere om muligheden for Ungdomskort til 16-19 årige her.

I nogle tilfælde skal din ansøgning godkendes af dit uddannelsessted, før du kan købe Ungdomskort. Det gælder, hvis du har søgt Ungdomskort til:

  • flere undervisningssteder (forlagt undervisning)
  • ulønnet praktik
  • skolehjem

- eller hvis du har meldt, at du skifter adresse til udlandet.

Du skal normalt kun godkendes til Ungdomskort én gang for hver uddannelse, du begynder på. Godkendelsen gælder strækningen for mellem din bopæl og dit uddannelsessted.

Skal du i ulønnet praktik eller lignende, kan det være nødvendigt at søge om at blive godkendt til den nye rejsestrækning. Har vi dine oplysninger fra dit uddannelsessted, kan du gå direkte til bestilling. Skal vi først have en bekræftelse fra dit uddannelsessted, får du et brev i din e-Boks, når din ansøgning er behandlet. Herefter kan du gå til bestilling i trafikselskabernes selvbetjeningssystem Mit Ungdomskort (log ind fra forsiden - trin 2). Du vil herefter modtage dit Ungdomskort fra dit trafikselskab inden for cirka to uger. Nogle trafikselskaber tilbyder også Ungdomskort som app.

Gå til forsiden for at søge Ungdomskort.

Se priser for Ungdomskort.

Har du ikke et dansk cpr-nummer og skal godkendes til Ungdomskort i trin 1, skal du søge om at få et dansk cpr-nummer - læs mere her.

Har du misbrugt dit Ungdomskort, risikerer du, at trafikselskabet udelukker dig fra at få Ungdomskort via trin 2 i en periode. For at få transportrabat mellem din bopæl og dit uddannelsessted i perioden, hvor du ikke kan få Ungdomskort, kan du i stedet søge Kontantrabat.

MitID

Du skal have MitID for at kunne bestille Ungdomskort.

Folkeregisteradresse

Når du søger om at blive godkendt til Ungdomskort, henter vi automatisk oplysninger om din folkeregisteradresse (din bopæl). Henvend dig på borgerservice i din kommune eller se mere om folkeregisteradresse og adresseændring på borger.dk