Tidsfrister

Bestil i god tid - du skal først godkendes til Ungdomskort og derefter bestille og betale hos trafikselskaberne

Du modtager dit Ungdomskort med posten, senest 14 dage efter du har bestilt det hos trafikselskaberne. Flere trafikselskaber tilbyder Ungdomskort som app, der går hurtigere.

Når du vil have et Ungdomskort, skal du først godkendes her på sitet (log ind fra forsiden - trin 1).

Når du er godkendt, skal du bestille og betale dit Ungdomskort i trafikselskabernes selvbetjeningssystem Mit Ungdomskort.

Det enkelte uddannelsessted kan have særlige frister for, hvornår du skal have søgt (særligt i forbindelse med ferier og lignende). Spørg på dit uddannelsessted, hvad deres tidsfrister er.

Ungdomskort til praktik

Skal du i praktik eller have forlagt undervisning skal du søge godkendelse i god tid, så dit uddannelsessted kan nå at behandle ansøgningen og eventuelt bede dig om dokumentation.

Ungdomskort til mindst 30 dage

Trafikselskaberne sælger kun Ungdomskort for mindst 30 dage. Det skal du være opmærksom på, når du fornyer det sidste kort i en periode, så du ikke står med 1-29 dage, hvor du ikke har gyldigt Ungdomskort. Du bestiller og fornyer kortet i trin 2.

Vær særligt opmærksom på at bestille Ungdomskort til ungdomsuddannelse for juni måned rigtigt, så du får alle de ønskede dage med.

Ungdomskort efter praktik eller orlov

Har du været i praktik eller haft orlov, skal du søge Ungdomskort igen. Du kan søge igen to uger, før din orlov eller praktik slutter.